2. maj 2019

På tour rundt i det ganske land!

Coop Skolekontakten tager i løbet af foråret og sommeren rundt i hele landet.

GoCook on tour turnerer

GoCook on tour kører i løbet af foråret og forsommeren rundt til hele 20 Coop-butikker fordelt rundt om i hele landet – fra Bornholm over Fyn til Syd- og Nordjylland. Her bager vi grønne pizzaer med lokale skoleklasser ved vores GoCook-mobil. Eleverne serverer de lækre pizzaer for de handlende. Butikkerne inviterer selv en skoleklasse.

Folkemøderne kalder

Vi deltager også på flere af sommerens folkemøder:

  • 10.-11. maj: Madens Folkemøde på Lolland/Falster (pizza-værksted)
  • 23.-25. maj: Naturmødet i Hirtshals (skrotrobot-værksted)
  • 13.-16. juni: Folkemødet på Bornholm (pizza-værksted, skrotrobot-værksted og veggiesliders-værksted)

Programmet er lidt forskelligt fra sted til sted. Vi har Skrotrobot-værkstedet for indskolingen, hvor vi sætter fokus på emballage og genbrug. Vi har også GoCook-mobilen med, hvor vi laver uovertrufne lækre, grønne pizzaer med elever fra indskoling eller mellemtrinnet. Vi bager også veggie-sliders som tyvstart på årets GoCook Smagekassen sammen med mellemtrinnet.

Vi har enkelte ledige pladser

Vi har endnu nogle enkelte ledige pladser til de tre folkemøder, så sig til, hvis I har et hul i kalderen en given dag. Så ser vi, om det kan passe. Send en mail til skolekontakten@coop.dk