4. maj 2018

Læs om temaet for årets GoCook Smagekassen

Er du i gang med planlægningen af det næste skoleår? Så sæt X i kalenderen i oktober og november, hvor vi gentager Smagekasse-succesen. Hele 98% af lærerne, der var med sidste år, ønsker at være med igen.

Tema: Græskar og sæsonens grøntsager

Mange børn kender græskar som pynt til halloween, men vi har tidligere spist mange græskar i Danmark, og det vælter igen frem med forskellige sorter i butikkerne.

Årets GoCook Smagekassen kommer til at handle om sæsonens grøntsager med fokus på især græskar – og der bliver som sædvanligt undervisning til mange uger (4-8 uger).

Hvad lærer dine elever i år?

Eleverne kommer bl.a. til at eksperimentere med grønne og orange Hokkaido-græskar. Smagekassen og det tilhørende undervisningsmateriale vil give eleverne viden om:

  • Sæsonens grøntsager
  • Græskaret smag, konsistens og tilberedning
  • Græskaret fra jord til bord
  • Græskar og madkultur – fra syltning til halloween og pumpkin pie
  • Græskarets biologi – hvorfor er græskar bær? Og hvad er en squash?
  • Græskar i matematikken. Beregn rumfang og omkredsen af dit græskar
  • Hvilken betydning det har at spise sæsonens grøntsager for sundheden og klimaet
  • Hvilke retter de kan pimpe med græskar

Materialet vil være målrettet madkundskab, men dele af det vil også kunne bruges i f.eks. natur & teknologi og matematik. Og som altid vil der være der være opskrifter, film og undersøgende opgaver.

Tilmelding til Smagekassen 2018 er åben

Tilmelding til årets GoCook Smagekassen begyndte 1. maj og slutter 5. september.

Tilmeld dig GoCook Smagekassen her

Se billeder fra Hadbjerg Skole i Hadsten, hvor vi testede opskrifter til GoCook Smagekassen 2018