Print side

Ta' med GoCook til verdens ende

GoCook har indgået et samarbejde med Mikkel, som har besluttet, at han vil cykle til ’verdens ende’. 

Hvem er Mikkel og hvad vil han?

Mikkel Wejdemann er i det daglige madkundskabslærer på en efterskole, men i det kommende år vil han ud og cykle – faktisk hele vejen fra Århus til Cap Horn i Sydamerika. 

Mikkel elsker at lave mad og vil gerne ud og ’smage på’ hele verden. Hans mål er at møde en masse nye, spændende mennesker, prøve nye og anderledes råvarer, smage lokale egnsretter og møde verden.

Mikkel vil, som GoCook-ambassadør, undervejs fra sin cykeltur sende reportager hjem til GoCook. Han vil blandt andet lave små videoer til GoCooks Youtube-kanal, hvor han interviewer de lokale om byens særkende og besøger den lokale kok, laver mad med ham el. hende og får relevante tips og tricks samt naturligvis en opskrift. 

Via GoCooks Facebook og Instagram vil Mikkel desuden sende opdateringer hjem, om hvad han oplever undervejs – vise billeder af lokale råvarer, madtraditioner, egnsretter og lign. 

Opskrifterne vil blive lagt på gocook.dk og i vores kokkeskole-app til smartphones og iPad.

Hvor cykler Mikkel hen?

Mere præcist cykler Mikkel fra Århus, over København og videre igennem Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Spanien og Portugal, og så går turen over Atlanterhavet til Sydamerika. Derfra går turen sydover, til Mikkel rammer Cap Horn.

Hvordan kan du bruge Mikkels rejse i din undervisning?

Du kan bruge Mikkel, hans rejse og input i din undervisning, særligt til at dække færdigheds- og vidensmål inden for området ’Måltidskulturer’ i faget madkundskab.  Men også som inspiration til at inddrage it og sociale medier i undervisningen. 

Hans input kan fx bruges til: 

 

  • Få viden om retter og råvarer fra andre lande og kulturer
  • At få viden om kendte og ukendte råvarer i sæson.
  • At afprøve nye og spændende opskrifter fra andre lande og kulturer
  • Blive inspireret til at eksperimentere i køkkenet
  • At få autentisitet og aktualitet ind i undervisningen
  • At afprøve it/sociale medier i undervisningen

Hvor finder jeg indholdet?