Et grundelement i forebyggelse af overvægt og fedme er at klæde børn på til at træffe de sunde valg. Alligevel er hjemkundskabstimerne i skolen reduceret til det rene ingenting og mange hjemkundskabslærere er ikke uddannede i faget. Gælder regeringens kompetenceløft også for det noget præstigeforladte fag?
Debatindlæg af Lasse Bolander, formand for FDB, bragt i Politiken fredag den 23. december 2011. Læs den lange originale version.
Vi har et folkesundhedsproblem i Danmark. Vi er for tykke og ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF) bliver vores børn nu fede hurtigere end os forældre. I dag er cirka hver tredje voksen og hvert femte barn overvægtige. Overvægten rammer særligt de laveste socialgrupper med de korteste uddannelser.
I det nye regeringsgrundlag berører man selv den store ulighed i sundhed. Løsningen er ifølge regeringen stærkere forebyggelse. WHO peger på, at skoler skal understøtte og fremme børns sunde kostvaner ved blandt andet at forbedre sundhedsinformationen og undervisningen.
Det ansvar kan skolerne naturligvis kun løfte, hvis de fornødne ressourcer er til stede. Det er de ikke på nuværende tidspunkt. Der er ikke fastsat et vejledende minimumstimetal for hjemkundskab, hvorfor man kan nøjes med to timers undervisning i et halvt år. Derudover viser en undersøgelse, som faget hjemkundskab foretog i samarbejde med avisen 24timer i 2010, at 40 procent af lærerne har ti kroner eller mindre per elev per undervisningsgang til råvarer.
I FDB tror vi på, at børn skal arbejde med mad, smage på det og have det sjovt med det – for herigennem at lære, hvad sund mad er. Derfor afholdt vi i november skoleeventen, Mad eller hvad, for sjette år i træk, hvor 125.000 børn fra 1.460 skoler landet over gik i skolekøkkenerne og lavede sund mad med udgangspunkt i det undervisningsmateriale, opskrifter og gratis råvarer, som FDB sørger for.
Fra vores evaluering af tidligere års Mad eller hvad ved vi, at kun cirka halvdelen af de lærere, der har deltaget i eventen og den efterfølgende evaluering, er uddannede i hjemkundskab. Samme billede tegner hjemkundskabs-undersøgelsen. Faget er på alle måder udhulet.
Derfor håber jeg, at regeringen med formuleringen i regeringsgrundlaget ”sikre, at folkeskolens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag” også mener hjemkundskab og tildeler faget flere ressourcer til bl.a. efteruddannelse.
Selvom resultaterne af den forebyggende sundhedsindsats først viser sig i fremtiden og måske ikke kan aflæses direkte i PISA-tallene, er den absolut værd at kæmpe for her og nu. Det kræver, at det knap så prestigefyldte fag løftes til det, det er: En vigtig brik i arbejdet for en sundere befolkning.
Kommentarer
Hvad er vigtigst, når man skal lære at sidde pænt og spise sin mad - et bord eller en stol?
Måske skulle man kombinere matematik og hjemkundskab.
Jeg er fysik- og kemilærer, og jeg har kombineret kemi og hjemkundskab, idet jeg har lavet et større undervisningsmateriale om de forskellige hævemidlers kemi.
Jeg har også arbejdet med kostplaner og energiberegninger i forbindelse med sportsaktiviteter, bl.a. cykling. Det begyndte, da Riis var på toppen.
Arne E. Nielsen, Viborg
#svar1: Jeg oplever mange forskellige elever. Er drømmescenariet 12 drenge i 7. klassen der tier/sidder stille på deres stol og forholder sig i ro i seks lektioner og så endda på en sukkerfri skole - Det lyder kedeligt. Der kan laves regler for nul sodavand og slik i skoletiden, hvilket er rimeligt og ikke ønsketænkning. Jeg regner med det er noget i den stil du tænker på?
Det lyder i øvrigt som udmærket forhold for faget på din skole.
Svar2#: Du skriver, at du er meget uenig, men ikke hvad du er uenig med. Er det den første kommentar eller er det artiklen?
Der er ingen der påstår at idræt ikke er vigtigt så, det kan ikke være det.
Jeg er nok en af de få "heldige" uddannede hjemkundskabslærere, der har undervisning i hjemkundskab 3 lektioner ugentligt i 6. klasse, foruden at eleverne også har en ugentlig teoritime i de pågældende 6. klasser. Desuden har halvdelen af 7. klasserne hjemkundskab 1/2 år, hvorefter de har sløjd og efter jul bytter klassen.
Det er mig meget magtpåliggende at undervise eleverne i sund kost og energiberegning, da vi alle ved, hvad usund mad gør ved vores krop. Her henviser jeg bla. til filmen "Supersize me", som jeg viser til eleverne, når de kommer i 7. klasse. Hvis vi hjemkundskabslærere skal nå at opfylde "fælles mål" for faget, så har vi meget travlt og dette kan absolut ikke nås på 2 lektioner ugentligt. Det kniber endda for mig, selvom jeg har flere lektioner at gøre godt med. For mig virker det som om, at vores regering absolut ingen føling har med faget hjemkundskab og hvad det indebærer jvf. sundhed og trivlsel, selvom det er undervisningsministeriet, som har udsendt de "fælles mål", og det kan undre meget....!
Vi skal have opgraderet faget og da både hjemkundskab og idræt går hånd i hånd, synes jeg også, at faget idræt skal opgraderes, da begge fag er meget vigtige for sundhed og trivlsel.
Jeg oplever tit, at ikke uddannede lærere underviser i faget, og det er dybt kritisabelt, da teorien i faget er fundamental og danner basis for elevernes fremtidige valg og forudsætninger for en sund kost og livsstil.
Til sidst kan jeg fortælle, at jeg har lavet et eksperiment med en elev i 7. klasse. Eleven var meget urolig i timerne og havde svært ved at tie stille. Det viste sig, at eleven drak mange cola med sukker, samt spiste meget slik. Jeg opfordrede eleven (med hjemmets samtykke) til at droppe slik og sodavand i en periode på 14 dage for at se, om det havde indvirkning på elevens koncentrationsevne. Til min glæde viste det sig, at det havde det. Efter en uges "kur" uden sukker, sad eleven stille på sin stol og svarede kun, når han blev spurgt. Jeg spurgte så ind til, hvordan han havde det uden sukker, og han svarede, at han bedre kunne koncentrere sig, men de første dage uden sukker havde været slemme, da han hele tiden havde tænkt på slik og sodavand og følt sig meget rastløs. - Altså sukkernarkoman...!
Jeg kunne ønske mig sukkerfrie skoler, men det er nok ønsketænkning.
jeg er meget enig.
Vores udfordring ligger vl reelt i at skolen ikke har ressourcer til at løfte de opgaver der ligger ligefor. Jeg synes klart hjemkundskab er et vigtigt fag, men det er idræt og læring om krop og motion også. Vi bor i et land fyldt med vand, og mange elever får kun tilbudt tørsvømning - skal vi vente på at børnene bliver så fede at de flyder ovenpå - kan man jo spørge sig selv;-)
Desværre kniber det med at se læring i en større sammenhæng - det ville være fantastisk hvis skolen kunne tage udgangspunkt i det hele menneske og sikre at børnene fik de mest basale ting med sig - både fagligt, men også i forhold til livskvalitet.
Indsend kommentar