’Snapshots fra fremtiden’ lægger op til at blive brugt både som debatoplæg, som inspiration for elevernes eget arbejde med scenarier for fremtiden samt i større forløb om utopiske og dystopiske fremtidsfortællinger fra litteraturhistorien. Bogen kan anvendes i flere fag, herunder dansk, samfundsfag, naturfag og historie samt i tvær- eller flerfaglige forløb.
'Snapshots fra fremtiden' indeholder syv fortællinger fra fremtiden samt forslag til, hvordan fremtidsscenarier kan inddrages i undervisningen.
Fra bogens forord:
"Fremtiden er som en vifte af muligheder. Jo længere frem vi kigger, jo bredere bliver viften, for jo flere forskellige retninger kan udviklingen gå. Dén grundlæggende usikkerhed er nødt til at være udgangspunktet, hvis man forsøger at planlægge i forhold til fremtiden. Man kan ikke forudsige fremtiden – men man kan gøre sig forestillinger om den vifte af mulige fremtider man står overfor. Og på den baggrund skulle man forhåbentlig have en lidt bedre forståelse af, hvad der kan være det bedste næste skridt fremad.
Indenfor fremtidsforskning er der en slags 'værktøjskasse' af metoder, man kan bruge til at tænke systematisk på de mulige fremtider. Nogle af værktøjerne er trends, scenarier, wild cards og fortællinger. De syv snapshots fra fremtiden, som du kan læse her i bogen, er fortællinger, men de bygger på mange års arbejde med trends og scenarier."
| Alle materialerne er gratis. Du betaler blot for porto og pakning. Læs om FDB Skolekontaktens nye prispolitik. Klik på ikonet her til højre. | ![]() |
Bestil Snapshots fra fremtiden - enkelt hæfte
Materialet er gratis, men du betaler for porto og pakning.
- Medie og omfang: et hæfte (64 sider i farver)
- Fragtpris: fra 69,-kr.
- Bedste fragtpris: Jo flere, des billigere.
- Bestil Snapshots fra fremtiden - enkelt hæfte
Bestil Snapshots fra fremtiden - klassesæt
Materialet er gratis, men du betaler for porto og pakning.
- Medie og omfang: klassesæt à 30 hæfter (64 sider i farver)
- Fragtpris: fra 172,-kr.
- Bedste fragtpris er fx: 238,-kr. for 2 klassesæt (119,-kr. pr. sæt)
- Bestil Snapshots fra fremtiden - klassesæt


